I kontakt

I KONTAKT

APRIL 2022

KURSUSBESKRIVELSE


Det er kontakten med dig selv, der afgør, om du får taget de rigtige beslutninger i dit liv og skabt sig den tilværelse, du gerne vil have. 

     Det er også den kontakt, der i nuet afgør, om du er til stede, nærværende, kan være tro mod dig selv og tydelig over for dine omgivelser. 

     Og så er det samme kontakt, der sætter dig i stand til at komme rigtig i kontakt med andre: jo mere du er i kontakt med dig selv, jo mere fuldgyldigt kan du komme i kontakt med dem, du omgiver dig med.


Du er inviteret med til en weekend, hvor vi med afsæt i meditation, kropsarbejde og kontakt-øvelser kommer tættere på os selv, men også også bruger hinanden til at øve, hvordan det føles at vise, hvem vi er.

     Arbejdet vil være både individuelt og i gruppen, hvor du får mulighed for at blive klogere på dit eget indre liv og også blive bedre til at udtrykke det over for de mennesker, du har omkring dig.

     Værktøjer du kan bruge til at skabe bedre kontakt til dig selv og din omverden.



BAGGRUND


Kurset er blevet til i samarbejde med Simon Funder fra Kropsvis.

    

Simon er terapeut med stort fokus på sammenhængen mellem krop og følelser. Han arbejder særligt med de fastlåste mønstre og traumer fra barndommen og fra de svære og skelsættende perioder i livet. Han har siden 2015 drevet sin egen behandlerpraksis, Kropsvis, hvor han har haft 1000+ klienter i sessioner, workshops og forløb.


Kurset bunder i vores fælles interesse for at komme dybere i kontakt med sig selv og med andre. Og så er vi begge interesserede i koblingen mellem det meditative nærvær og muligheden for personlig udvikling og fordybelse.


Det er første gang, vi underviser sammen, og i denne pilotudgave får du kurset til stærkt reduceret pris.

OG DET PRAKTISKE


Kurset foregår i Aarhus C.


Lørdag d. 23. april kl. 10:00 til 13:00 og igen fra 15:00 til 18:00.

Søndag d. 24. april kl. 10:00 til 13:00 og igen fra 14:30 til 17:00.


Undervisere: Simon Funder og Torben Guldberg.


Pris: 950,-

I prisen er inkluderet the og snacks til pauserne, men ikke frokost.


Tilmeldingsfrist: 22. marts.